Karriere og job hos Brockstedt Rasmussen
Arbejde er ikke alt – men en vigtig del af en god tilværelse. På kontoret har vi en uformel omgangstone, præget af en travl hverdag og et stort engagement i virksomheden. Vi lægger vægt på, at vores medarbejdere er helstøbte mennesker med tid til både arbejde og fritid.
Sagsbehandlere og administrative medarbejdere
Kontoret har mange sagsbehandlere og andet administrativt personale ansat. Sagsbehandlerne er primært advokatsekretærer, og vi opfordrer til, at vores sekretærer gennemfører Paralegal-uddannelsen. Vores sagsbehandlere arbejder selvstændigt og med et stort ansvar. Vi vil gerne modtage en uopfordret ansøgning fra dig, hvis du er advokatsekretær eller har en anden relevant uddannelse, og hvis du kan arbejde selvstændigt og ansvarsfuldt.
Advokater og jurister med erfaring
Det er vores ambition, at firmaet oplever en løbende og konstant vækst. Vi vil derfor gerne modtage en uopfordret ansøgning fra dig, hvis du er advokat eller har en anden relevant juridisk uddannelse. Alle ansøgninger vil naturligvis blive behandlet strengt fortroligt. Vi lægger vægt på kvalitet i sagsbehandlingen, gode juridiske evner og evnen til at samarbejde. Din ansøgning vil blive opbevaret i seks måneder, og hvis vi kan se et behov for en person med din profil, vil du blive kontaktet.
Advokatfuldmægtige
Vi er et full-service advokatkontor, og vores fuldmægtige modtager en grundig oplæring i advokatfaget hos os. Vi ansætter både helt nye jurister og jurister med erhvervserfaring. Det er vores ambition, at vores fuldmægtige gradvist bliver specialiseret inden for et specifikt juridisk område. Vi opfordrer til at vente med at indsende en ansøgning om ansættelse som advokatfuldmægtig, indtil vi opslår en sådan stilling her på hjemmesiden. Med mindre du er så dygtig, at vi slet ikke kan undvære dig?