Udskriv

Virksomhedskøb og -salg uden at give køb

Virksomhedskøb
og -salg uden
at give køb


Køb og salg af virksomheder er en kompliceret og omstændig proces. Vidt forskellige love og paragraffer skal overholdes, samtidig med at selve handlen skal være tilfredsstillende for begge parter.
 
Brockstedt-Rasmussens eksperter i køb og salg af virksomheder rådgiver om:
  • Tilrettelæggelse af købs- og salgsprocessen
  • Selskabsstruktur på købs- og salgssiden
  • Deltagelse i forhandlinger
  • Udarbejdelse af kontraktgrundlag
  • Gennemførelse af due diligence
  • Forberedelse og gennemførelse af generationsskifte

Desuden har vi et nært samarbejde med Mehlsen Virksomhedsformidling.

Virksomhedskøb og -salg kræver en juridisk samarbejdspartner, der på den ene side formår at skabe overblik over forløbet og samtidig kan trække på andre juridiske spidskompetencer i det omfang, det er nødvendigt. Og som på den anden side har stor økonomisk indsigt og næse for købmandskab, så der indgås en fornuftig handel. Generationsskifte og management buy-out er særlige discipliner inden for virksomhedssalg, hvor god planlægning og udnyttelse af f.eks. gaveregler eller brug af holdingselskaber sikrer en favorabel overgang.

Brockstedt-Rasmussens eksperter i køb og salg af virksomheder er advokaterne Tage Engelbrecht Svendsen, Søren Schulz og Henrik Lyhne, der har bistået ved køb, salg, fusioner og generationsskifte af en lang række virksomheder af forskellig størrelse og i forskellige brancher. Teamets erfaring omfatter blandt andet stiftelse af et regionalt forsyningsselskab. Hos Brockstedt-Rasmussen inddrages husets øvrige juridiske specialister i sagsforløbet, og teamet har et nært samarbejde med Mehlsen Virksomhedsformidling, der er ekspert i salgsmodning, værdiansættelse og formidling af virksomheder.